
Julemiddagen kan være meget forskellige fra hjem til hjem. Nogen får and, andre får flæskesteg, og andre endnu får medisterpølse. Nogen får endda det hele. Noget som de fleste dog kan blive enige om, er, at til middagen skal man have kartofler, men også spørgsmålet om hvilke kartofler kan dele vandene.
Er du mest til de brunede kartofler, så er du nok en af dem, der sætter pris på livets særlige glæder. Derfor kan de brunede kartofler nu alligevel give besvær.
I denne artikel har vi forsøgt at give dig hemmeligheden bag de perfekte brunede kartofler, så læs med, hvis du vil undgå afbrændt kartoffelkaramel.
Opskriften
For at lave dine brunede kartofler skal du blot bruge fire forskellige ingredienser. Brunede kartofler er en kunst, så mængden kan variere, og du skal ikke være nervøs for, om du har de helt perfekte mål på tingene.
Det du skal bruge, er:
-
Kartofler – 1 kilo, skrællede og kolde
-
Sukker – 1 deciliter
-
Smør – 2 spiseskefulde
-
Vand – 3 spiseskefulde
Fremgangsmetoden lyder:
-
Bland sukker og vand
-
Kom blandingen på en pande, og varm den op
-
Når sukker- og vandblandingen er blevet til karamel, putter du også smøren på panden og skruer lidt op for varmen
-
Put så kartoflerne på panden og ryst panden blidt for at fordele karamellen på kartoflerne i de cirka ti minutter, de skal have
Nu sidder du måske og tænker, at det da lyder meget let, og det er det egentlig også. Du skal bare følge anvisningerne og naturligvis også din egen intuition. Hvis det bliver nødvendigt, kan du altid skrue ned for varmen eller bruge en grydeske.
Du skal dog så vidt muligt undgå at tilføre mere af ingredienserne.
Det er tilladt at snyde lidt
Selvom fremgangsmetoden er ganske let, så er brunede eller karamelliserede kartofler noget, der kræver, at du bliver ved dem. Glemmer du dem et øjeblik, kan de nemlig brænde på, og så går den ret i vasken.
Heldigvis er der flere ting, du kan gøre, hvis du vil gøre det hele lidt nemmere for dig selv.
-
Du kan købe dine kartofler på glas
Så sparer du nemlig tid på at koge og skrælle dem, og så skal du heller ikke vente på, at de køler ned.
-
Du kan bruge en ordentlig pande
Med en rigtig sauterpande vil du nemlig være langt mindre tilbøjeligt til at brænde noget på.
-
Du kan tage temperaturen på dit sukker
Med et sukkertermometer kan du hele tiden holde øje med sukkerets temperatur. Når det nærmer sig 160 grader, skal du være parat, for det er ved den temperatur, det vil begynde at karamellisere.
Brunede kartofler er også en rette, som du sagtens vil kunne lave tidligere på dagen, så du ikke står med arbejdet i sidste øjeblik.
Noget af det vigtigste du kan gøre for at opnå det perfekte resultat, er at kredse om maden. Dette er nemlig om noget en ret, der kræver masser af kærlighed. Giver du det, så får du dog et fantastisk udbytte.